Om bogen
På jagt efter klimabanditter
Hvordan skriver man en bog til de 11-12-årige med fokus på klima, forurening og FN’s Verdens mål, uden de løber skrigende væk? Man bruger Ry Kristensens opskrift: action, humor, små helte og en lortesok.
Banditter i CO2-habitter
Titlen på Ry Kristensens ungdomsroman, der udkommer på det lokale forlag, Petunia, rummer lige så meget humor som selve bogen, på trods af at den faktisk berører en sørgelig kendsgerning: Vores kolde lider under års forurening.
Klima-fiktion (kli-fi) er blevet meget aktuelt de senere år, og da muligheden for at springe på den grønne klimabølge bød sig, slog forlaget til. De vil gerne være med til at bidrage til både at formidle klimafokus, men også hylde de unge helte, som kæmper for en bedre fremtid.
Ry Kristensen er i forvejen en anerkendt forfatter, som skriver underholdende bøger med en god portion morale. Kombinationen af at fortælle en festlig historie og samtidig formidle højaktuel viden til de unge læsere er en kunst i sig selv. Med Banditter i CO2-habitter har forfatteren flettet klimafaglig viden ind, uden at det går ud over historiens fart og spænding.
”Det er vigtigt at kunne underholde læseren og samtidig formidle et budskab,” fortæller redaktør og forlagsejer Rikke Ella Andrup. ”Banditterne er sjov underholdning, der efterlader viden og eftertænksomhed i kølvandet.”
FN’s verdensmål på dagsordenen
Man skal anerkende enhver indsats, der bliver gjort i klimakampen – uanset om det er fra store små. I bogen er det to 12-årige drenge, som sætter kampen ind mod et lokalt forbrændingsanlæg, der forurener en nærliggende å. Det eskalerer i forgiftning af én af bogens unge helte, opsporing af banditterne og munder ud i en hæsblæsende jagt.
”Det er sejt at være nørd,” understreger forfatter Ry Kristensen, som har karakteriseret en gamernørd og en klimanørd i sin bog. ”Det vil jeg gerne understrege med min bog, og at selv den mindste nørd kan være med til at gøre en forskel i kampen for klimaet.”
Bogens formål er at tydeliggøre klimaproblematikken ned på det lokale plan, hvor den almindelige borger kan se, at deres indsats gør en forskel. Og den handler også om at bekræfte børn og unge i, at de gør en forskel. Der er mange unge, som ikke blot forholder sig stiltiende til vores behandling af kloden, og det skal anerkendes.
Forfatteren har haft FN’s Verdens mål med i sine overvejelser og kommer blandt andet ind omkring rent vand, bæredygtig energi, klimaindsats og ansvarlig produktion.
Bogen er både en opsang og formidling, og så er den god underholdning.
”Moralen skinner smukt igennem forureningens giftig-grønne tåger: i kampen mod forurening kan alle gøre en forskel, ingen er for ung eller for nørdet til at kæmpe for et bedre klima.” Citat af boganmelder Heidi Holmetoft Hansen fra Dinboganmelder.dk
Ry Kristensen arbejder til daglig som folkeskolelærer og underviser blandt andet i dansk, matematik og natur/teknik. Han har allerede 11 børne- og ungdomsbøger på CV’et sammen med Bogslugerprisen fra 2017 for ungdomsbogen Super 4. Ud over med sine bøger holder Ry foredrag om, hvordan børn bevarer læselysten, især hos drenge.
Data om bogen
Forsideillustrator TegneBjarne
92 sider, A5, Hardback
Udkommer den 24. marts 2021
Vejl. udsalgspris 149,95 kr.
www.forlagetpetunia.dk – info@forlagetpetunia.dk
Første kapitel
Kapitel 1
”Kom nu, din bangebuks.” Jonas løftede op i det rustne hegn og krøb under. Hans røde, krøllede hår stod ud til alle sider, og de brune øjne spejdede energifyldt rundt i tusmørket. De runde briller var gledet ned på næseryggen igen. Jonas skubbede dem på plads med pegefingeren.
”Hvorfor kan vi ikke droppe det? Så tager vi hjem til mig og gamer. Jeg har lige downloadet et nyt fedt spil. Det …”
”Anton! Nu tager du dig sgu lige sammen. Det tager fem minutter, så er vi ude igen.”
”Men er der ikke kameraer og alt muligt sikkerhedsudstyr?” spurgte Anton tøvende, mens han gned øjnene og kiggede rundt.
Han var træt, og det var alt for tidligt på morgenen at være oppe. Eller også var det fordi, han igen havde gamet lidt for længe i går. Randene under øjnene var i hvert fald tydelige, og det brune hår var ikke blevet mindre fedtet af ni timers uafbrudt gaming.
”Hallo. Madsen er over 80. Han har ikke engang en mobil. Tror du så, at han har hjerne til at sætte et overvågningskamera op?”
Anton tog en dyb indånding, men da han mødte Jonas’ stålfaste blik, opgav han. Der var større chance for at gøre Dracula til vegetar end at vinde denne diskussion. Anton bukkede sig modvilligt og krøb under hegnet. Han var lidt højere end Jonas, så han måtte helt ned på maven.
”Har du nettet klar?” hviskede Jonas, mens han listede foroverbøjet langs bassinet.
”Ja, ja,” hviskede Anton tilbage og løftede stangen med det hjemmebyggede net og kiggede op. Det var stadig mørkt, men lige bag gamle hr. Madsens hus var skyerne farvet røde af morgensolens stråler. De måtte skynde sig.
”Hvad med dem her?” Anton pegede ned i det første bassin.
”De er for store. Vi skal have så mange som muligt.”
Anton kiggede tilbage mod hegnet, som alt for hurtigt flyttede sig længere og længere væk. Huset var derimod kommet faretruende tæt på. Det stod faldefærdigt og stirrede med dets sorte, firkantede øjne på ham og Jonas. Hårene rejste sig i Antons nakke, og han brød sig ikke om det. De blev garanteret opdaget. Han mødte Jonas’ målrettede blik.
”Jeg vil altså ikke …”
”Her.” Jonas standsede ved hjørnet af det næste bassin. ”Giv mig nettet.”
Anton skyndte sig hen til ham og rakte det over til ham. Antons øjne klæbede til vinduerne, der skulede tilbage på ham. Han førte en hånd om til nakken og masserede den. Det plaskede alt for højt, da Jonas førte nettet ned i vandet.
”Shh!” Anton måtte tvinge benene til at blive stående på stedet.
Jonas løftede en masse fisk op over vandoverfladen. ”Pis, det er ikke nok.”
”Det er sgu da lige meget. Kom nu.”
”Nej, vi skal have flere.” Jonas førte nettet ned i vandet igen og pressede det ind mod hjørnet. I det samme tændtes lyset i ét af husets vinduer.
”Vi er opdaget.” En knytnæve af frygt ramte Anton i maven.
”Pis!” Jonas løftede nettet. Det var halvt fyldt med små ørreder. ”Det må være nok. Lad os komme ud.”
Det var en ordre, Antons ben forstod. De løb foroverbøjet i bedste armystil. Der lød en knirkende lyd fra en dør. Anton kiggede tilbage. En kuldegysning fór gennem ham.
”Det kan godt være, at han ikke har en mobil, men han har fandme et jagtgevær.”
Jonas kiggede også tilbage. Så rettede han sig helt op. ”Løb!”
De spænede alt, hvad de kunne, hen mod hegnet.
Et øredøvende brag lød bag dem. Anton kastede sig ned på maven.
”Shit, shit, shit.” Antons hjerte var på vej ud af næsen, eller sådan føltes det i hvert fald. Det her var absolut ikke det, han havde ladet sig overtale til. Hvis han slap levede fra det, skulle Jonas have et los i løgposen. Anton følte på sig selv, om han var blevet ramt.
”Kom nu op, dit pattebarn. Det var bare et advarselsskud.” Jonas sprang over ham og fortsatte grinende hen til hegnet. Et par slimede vanddråber fra nettet ramte Anton i ansigtet.
”Advarselsskud?” Anton rejste sig. Hans ben rystede værre end en tørretumbler på tre ben. Men han fik dem til at lystre, og lidt efter var de i sikkerhed på den anden side af hegnet.